Velkommen Til Apropos Revision

Jeg hedder Christina Vikkelsø og er uddannet Cand.merc.aud. fra Handelshøjskolen i København og har arbejdet med revision siden 2007. Jeg finder revision, skat og regnskab spændende, og jeg undersøger tingene til bunds.

Skatte- og regnskabsregler kan være indviklede, og jeg holder meget af den nære kontakt med mine kunder, hvor ingen spørgsmål er dumme, og hvor jeg altid giver mig tid til at svare uddybende og forklare, indtil alt er forstået.

Mit primære interesseområde er mindre og mellemstore erhvervsdrivende - især nyopstartede virksomheder, da jeg holder meget af at hjælpe med alle de små og store spørgsmål, der ofte opstår, når man kaster sig ud i at være selvstændig. Jeg modtager dog et bredt spektre af kunder. Både enkeltmandsvirksomheder, ApS'er, A/S'er, foreninger m.v.